Når det gælder byen Prag, som jeg – som bekendt – besøgte for nylig, har jeg fået spørgsmålet af venner om hvorfor jeg er vild med byen. Det synes jeg fortjener et svar før jeg fortsætter min mini-serie.
Tjekkiet er et af de lande som har påvist, at det ER muligt at gå fra kommunisme til vesteuropæisk, og moderne, nation – uden at fortabe sin identitet. Landet er præget af en del fattigdom, men hjertet og sjælen er intakt.
Det er det jeg værdsætter når jeg tager på ferie. 
Jeg gider ikke skulle kigge mig over skulderen som man skal i visse randområder omkring Paris, og selvom Berlin for en del år siden var hyggeligt, så er det slet ikke den samme historiske fornemmelse jeg fik da jeg så Berlin. Jeg kunne, for at sige det ligeud, ganske enkelt ikke bo i Berlin.
Men jeg ville bestemt ikke afvise, at jeg sagtens kunne leve i Prag. Den charmerende flod, de billige priser, den gode ånd, tjekkerne og i det hele taget charmen ved at bo midt imellem kontinentalt og vesteuropæisk vejr tiltaler mig meget.
Det er så også derfor jeg købte det sprogkursus med cd, som vejleder én på tysk til at lære tjekkisk.
Mere om den sag senere når der kommer nye afsnit i mini-serien om Prag.